Få én over kunsten på Musicon – du og familien vil elske det
Når man bor på Indfaldet er kunsten næsten ikke til at komme udenom. Den rammer én lige i hovedet overalt blandt Musicons kreative værksteder, seværdigheder og kulturprojekter, men den lever også andre steder i Roskilde – på museer og gallerier.
Tættest på Indfaldet lever kunsten hos egnsteateret Aaben Dans – her opføres kunstneriske, unikke forestillinger. Gennem menneskelig bevægelse og historiefortælling inddrages teatrets gæster i tankevækkende og spændende universer. Efterfølgende lader de modige sig inspirerer til at opsøge stedets danseundervisning. Se Aaben Dans aktuelle forestillinger her og få stillet din nysgerrighed.
Bevæger man sig bare et par minutter længere væk fra Indfaldet kan man ikke undgå at se den store gyldne bygning, som huser Ragnarock. Bare rolig, det er ikke i ordlydens reneste forstand – Ragnarock er Musicons musikeksperimentarium og museum, hvor besøgende fordyber sig i alt fra pop og rock til ungdomskultur, og får hints om kommende hitmagere. I øjeblikket kan du se den medrivende Gasolin udstilling på tre etager, som tager vejret fra de fleste. Her er vilde installationer og spændende informationer – Rock’n’roll stemningen er total gennemført og bestemt et besøg hver. Tag forbi inden udstillingen udløber den 6. december og bliv høj af alt den gode musik, der er skrevet, sunget og hørt af mange. Flere detaljer findes her.
Er det mere den lydløse form for kunst såsom billedkunst og installationer der har interesse, så er KunstSmedjen det helt rette sted. Her er mulighed for at se udstillinger og komme til ferniseringer med værker, som stilmæssigt spænder fra det moderne til den mere klassiske ende af skalaen. Før du går på opdagelse i galleriet, kan du tjekke de akutelle udstillinger ud her.
Det er dog ikke kun på Musicon, du finder et væld af kunstnerisk udfoldelse og kultur – det findes også i mange andre afkroge af Roskilde.
På Roskilde Havn i det smukke, gamle gasværk ligger RoS Gallery, som udstiller moderne kunst på fem etager. Her kan man opleve skiftende udstillinger og studere de mange værker af danske og internationale kunstnere, og ikke mindst få en snak om kunst eller gode råd til udsmykning af væggene derhjemme eller på kontoret. Læs om de aktuelle udstillinger her.
Vil du følge med i en lang række kulturelle Roskilde-events, herunder udstillinger af malerkunst, glaskunst, fotokunst og skulpturer? Så er www.kulturbasen.dk og www.kunstiroskilde.dk et godt sted at starte. På hjemmesiderne er det nemt at manøvrere rundt, og man finder hurtigt tidspunkt og sted for mange spændende oplevelser – for hele familien.
Læs mere om den kreative bydel Musicon her og lær Indfaldets nærområde bedre at kende. Selvfølgelig er den fedeste oplevelse et besøg i virkeligheden – så tag et kig forbi og kom til Åbent Hus, når du alligevel er på disse kanter. Åbent Hus afholdes hver søndag kl. 12.00-13.00 i vores showroom.